Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
LOF Holstebro

LOF Holstebro

Lavhedevej 32,
7500 Holstebro
Tlf: 97 41 18 68
Hjemmeside
Formand:
Villy Nielsen
Blommebakken 4
7600 Struer
Tlf: 97 85 45 70 - 24 21 44 75
Kasserer:
Hans Toudal
Flintøksen 24, Mejrup
7500 Holstebro
Tlf: 97 42 31 40

Formål: Udfra en liberal grundholdning, at skabe voksenundervisning og aktiviteter, der bygger på respekt for den enklte deltager og frihed til at være forskellig

Ret info Nyt event
Sidst rettet
30/11 2015



Find vej her


Viser 18 events fra/efter 11. maj 2024

Afspænding og bevægelse

Tirsdag den 13. august til tirsdag den 24. september 2024, 7 mødegange kl. 18-19.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
LOF Huset, Lavhedevej 32, Holstebro
Har du ondt i ryggen, ondt i nakken, spænder du i musklerne eller vil du bare gerne i gang med træning, så er dette holdet for dig. Der vil være fokus på langsom og grundig træning og hovedemnerne vil være balance, reflekser, styrke, smidighed åndedræt og afspænding. Rolige strækøvelser øger smidigheden og modvirker spændte, forkortede muskler.

Du vil kunne tilpasse øvelserne til dit eget niveau. Alle kan derfor være med og alle vil få udbytte af undervisningen, som foreståes af fysioterapeut.

Undervisningen vil blive pædagogisk tilrettelagt, så der tages mest muligt hensyn til den enkelte.

Mød op i tøj, du kan bevæge dig i. Der forefindes måtter i LOF-Huset, men medbring gerne et tæppe til afspændingen

Underviser: Cecilie Hammer
Hold: 1248
Vis kort
19 Aug Foredrag

Drama og Dilemmaer - fra journalistens værksted

Mandag den 19. august 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
LOF Huset, Lavhedevej 32, Holstebro
Kristian Sloth har 25 års erfaring som prisvindende journalist på TVAvisen og 21Søndag. I foredraget bruger han klip fra sine egne TV-historier og fortæller, hvordan han lavede dem. Hvordan planlægger og gennemfører man for eksempel at følge fire dyretransporter langt ind i Rusland - uden, at de opdager det?

Han gennemgår nogle af de dilemmaer, som enhver undersøgende journalist kommer i:
Hvordan beskytter jeg min hemmelige kilde?
Hvordan reagerer jeg, når det bliver korporligt?
Er jeg nu fair?
Hvad gør jeg, når jeg virkelig bliver presset?

Disse og flere dilemmaer udfordrer journalistens etik og moral, for der skal vinkles skarpt, og det skal ofte gå hurtigt. Så hvad er god journalistik, og hvordan beskytter journalisten sin egen integritet?

Hvordan påvirker de sociale medier og den tiltagende brug af reality TV journalistens muligheder for at lave "rigtig journalistik"?
Clickbaits og brug af algoritmer påvirker i stadig stigende grad mediebilledet. Så mange som muligt skal klikke på historien, for mediernes økonomi afhænger i dag næsten udelukkende af antal clicks. Lokkemaden er overdramatiserede og sensationsprægede overskrifter, men hvorfor påvirker det journalistikken og demokratiet?

Alt dette og meget mere leverer Kristian Sloth i dette meget roste foredrag. Der vil være tid til spørgsmål

Hold: 1254
Vis kort
26 Aug Ekskursion

Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Mandag den 26. august 2024, kl. 14-15.30 & 14.15-15.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
REGAN VEST helikopterlandingsplads, Røde Møllevej 24, Skørping
Alle går berørt fra et besøg i koldkrigsbunkeren REGAN Vest. At træde ind i anlægget er på mange måder som at træde ind i Den kolde Krig. At man da frygtede en altødelæggende atomkrig træder frem alle steder og kryber langsomt ind under huden. Den halvanden time lange rundvisning fører os forbi alle anlæggets vigtigste rum. Stemningen er sat fra det øjeblik, man træder ind i den særprægede, ribbede indgangstunnel, hvis udformning var en del af atombeskyttelsen. Og alvoren bliver yderligere understreget, når man - 60 meter under jorden - kommer ind til selve krydsfeltet med sluse, tonstunge trykdøre og dieselgeneratorer, der skulle forsyne anlægget med strøm.

Herfra fortsætter turen ind i selve det sikrede anlæg. Efter et besøg ved den indre vagt, gøres der holdt i udenrigsministeriets møderum, hvor der fortælles om stedets bemanding. Herefter kommer vi forbi kommunikationsafdelingen og lægevagten.

Tilbage i centralgangen vises ringenes særlige atomsikrede hulmurskonstruktion, inden der fortsættes ud bagerst i anlægget til luftindtaget og ventilationsanlægget. Her hører vi om REGAN Vest's evne til at rense luften for krigsgasser og radioaktivitet, og dels om indsugningsskakternes roller som nødudgange.

Turens sidste del er centreret om hverdagen og de daglige gøremål. Om soverummene og "den varme sengs princip", om køkken, mad, om lagre og om muligheden for i dagligstuen at holde fri, se TV, spille et spil eller læse en bog. Turen slutter i cafeteriet, hvor anlæggets beboere kunne nyde sin mad til synet af en smuk forårsskov og lyden af fuglefløjt, - i form af vægtapeter og cassettebånd.

Man kan hjemmefra bestille mad i centrets cafeteria, men man kan også tage sin egen mad med. Der køres i egne biler (vi hjælper gerne med at arrangere samkørsel) og man mødes i god tid inden rundvisningen ved indgangen

Underviser: Bent Bjerregaard
Hold: 2481
Vis kort
12 Sep Foredrag

Fortælling fra Station Nord,

Torsdag den 12. september 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
LOF Huset, Lavhedevej 32, Holstebro
Kom og hør Tom Schou fortælle om sin baggrund, optagelsen, forskolen/uddannelsen ifbm sin udstationering på Station Nord. Stationen er en dansk militær installation beliggende på Prinsesse Ingeborg Halvø i Kronprins Christian Land, i det nordøstlige Grønland. Stationen er den nordligste beliggende, fast bemandede lokalitet i Grønland, kun 924 km. syd for den geografiske nordpol. Selve området hører under Grønlands Nationalpark. Station Nord er en af de fire fast bemandede installationer i Nationalparken, de andre er Mestersvig, Danmarkshavn og Daneborg.

Stationen har virket som nødflyveplads og vejrstation for amerikanske fly stationeret på Thule Air Base og senere for civile fly på polarruterne.

Station Nord består af 35 bygninger og en 1.800 meter lang landingsbane. Den daglige drift af stationen varetages af fem mand med hunde. Tjenesten på Station Nord er under normale omstændigheder på 26 måneder.

Stationen kan kun nås med fly, da isbarrierer blokerer søvejen og Siriuspatriljen, som har hjemsted i Daneborg, anvender Station Nord til støtte under patruljering i Nordøstgrønland

Underviser: Tom Schou
Hold: 1260
Vis kort
11 Nov Foredrag

Amazonas - en fortælling fra regnskoven

Mandag den 11. november 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
NuPark, Struervej 51, Holstebro
De tropiske skove har betydning for os alle - især fordi de er vigtige for klimastabilitet og rummer så stor en biodiversitet. Millioner af mennesker lever i regnskovene og er afhængige af dem, men de medvirker undertiden også til deres ødelæggelse. Der er mange myter om regnskovene, men i dette foredrag får i en personlig fortælling fra regnskoven baseret på egne konkrete erfaringer. I kommer med på besøg i min "egen" regnskov i Amazonas, hvor jeg i en årrække lavede forsøg med bæredygtig skovdrift. Men vi skal også besøge andre lande og se på:

Hvorfor brænder landmanden sin skov i Amazonas?

Hvordan dyrker bonden sin kakao i regnskoven i Ghana?

Hvorfor hjælper træplantning kvinderne i Kenya?

Hvordan får pygmæerne i Congo beskyttet deres hellige træer?

Som forbrugere langt væk fra tropeskovene er vi undertiden også selv med til at ødelægge skovene - ofte uden at være klare over det. Vi kommer derfor ind på, hvordan vi som forbrugere kan være med til bevare regnskovene. Der er masser af billeder i foredraget, så i kommer på "skovtur" på flere kontinenter

Underviser: Erik Albrechtsen
Hold: 1224
Vis kort
20 Nov Foredrag

Bliv en bæredygtig forbruger og få overskud på lønkontoen

Onsdag den 20. november 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
NuPark, Struervej 51, Holstebro
Stadig flere danskere ønsker at leve bæredygtigt. Ikke mindst fordi vi hver eneste dag gennem medier, kolleger, familie og venner bliver mindet om de problemer for kloden, som vores nuværende levevis skaber. De menneskeskabte klimaforandringer er måske et af de alvorligst problemer, som vi har stået over for. Samtidigt har vi oplevet voldsomme prisstigninger på elektricitet, benzin, naturgas og fødevarer på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

I dette foredrag få du en masse gode råd til, hvordan du kan vælge produkter og tjenester, der er gode for både dig, din pengepung og planeten.

Du vil også få gode råd om, hvordan du kan påvirke de, der har større ansvar og indflydelse på vore forbrugsmønstre. Det er nemlig producenter og politikere, der skal sørge for, at der er et godt tilbud af ansvarligt producerede varer,- at de er til at betale og at de er tydeligt mærkede.

Mange tror, at det er dyrt at leve mere bæredygtigt, men en bæredygtig livsstil kan faktisk vise sig som overskud på lønkontoen

Underviser: Leif Sønderberg Petersen
Hold: 1226
Vis kort
4 Dec Klassisk

Julekoncert 2024 med trompetisten Per Nielsen

Onsdag den 4. december 2024, kl. 19-20.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
Holstebro Valgmenighedskirke, Skolegade 29, Holstebro
Ved Julekoncerten vil Per Nielsen, Jacob Trautner og Alexandru Radu spille kendte julemelodier fra såvel det første julealbum "Christmas Time" samt fra CD'en "Christmas Joy", som udkom i 2011,- for hvilken han få uger efter udgivelsen modtog en guldplade. For et salg på mere end 10.000 solgte CD'er.

Publikum er garanteret en hyggelig og stemningsfuld aften, når Per Nielsen på sit charmerende sønderjydske uformelt præsenterer julens melodier.

På repertoiret har Per Nielsen bl.a. en perlerække af de mest kendte julesange som: "Nu tændes tusind julelys", "En stjerne skinner i nat" og "Når jeg ser et stjerneskud"

Hold: 1221
Vis kort
10 Dec Foredrag

Julekoncert med Jette Torp og musiker

Tirsdag den 10. december 2024, kl. 19-20.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro.
Ejsing Kirke, Gl Landevej 10, Ejsing, Vinderup
Jette Torp er landskendt som sanger, komponist og entertainer. Hun er kendt som en af landets bedste og mest alsidige rytmiske sangerinder. Hun har bevæget sig fra en position som prominent entertainer og sanger i showbusiness, til i dag at fremstå som en moderne, autentisk og original sanger og sangskriver.

Jette Torp har til dato udgivet 9 solo albums og har de sidste 20 år turneret og spillet i store såvel som mindre kulturhuse landet over. Haft koncerter med eget band, med landets symfoniorkestre og med big bands mv. Teater og shows har hun også været rundt med, ligesom medvirken i diverse TV-programmer har været og stadig er en naturlig del af hendes virke.

Jette Torp bliver til Julekoncerten akkompagneret af pianist og organist Carl Ulrik Munk-Andersen, der til daglig er organist i Taarbæk Kirke ved København.

Ved siden af sit arbejde som organist, optræder Carl Ulrik med en lang række solister, såsom Kurt Ravn, Per Nielsen, Stig Rossen, Kim Sjøgren, Jesper Lundgaard, Lene Siel og Kirsten Siggaard m.fl

Hold: 1250
Vis kort
Download denne liste som pdf