Kom med ud og saml østers og lær, hvordan du tilbereder dem, samtidig med at du nyder samværet og et glas champagne.
Iført waders og bevæbnet med fangstnet og spande skal I på safaritur i den vestlige del af Limfjorden.
Når I er blevet ekviperet med waders og fangstgrej, får I en grundig instruktion i fangstregler og fangsttidspunkter. Jeres guide deler også rundhåndet ud af sin store viden om det specielle dyr.
Derefter kører vi samlet ud til naturvejledernes "hemmelige sted", hvor der er stillehavsøsters i millionvis - men også nogle få af de eksklusive "Limfjordsøsters", som er kåret til verdens bedste østers. På vores ture har vi fangstgaranti, og vi lover, at der er nok til alle.
Når fangsten er bragt sikkert ind i land, står den på østersparty på stranden.
Her får du grundig vejledning i at åbne de lækre østers, og du får masser af tips og tricks til at sikre, at kvaliteten er god og din østers er sikker at spise.
På vores østersture tilberedes der altid østers på mindst 6 forskellige måder - 3 rå varianter og 3, der skal en tur på grillen. Oplevelsen kan skylles ned med skøn kølig og boblende champagne.
Vi lover at "Du ka' li' østers" efter 3 timers Vestjysk vildmarksluksus.
Må vi prale lidt?Hedevang Outdoor står med rødderne godt plantet i den jyske muld og er ikke meget for at praleri, men når vi mener, at vi laver landets måske bedste og mest eksklusive østerssafari, er der jo ingen grund til at holde mund!
Du skal medbringe:Varmt og praktisk tøj (eksempelvis tykke strømper og skiundertøj)
Et ekstra sæt tørt tøj, til hvis uheldet er ude
Plads i bilen til den spand, du får af Hedevang Outdoor
Datoer:Lørdag 12. november, 2022, kl. 13:00 - 16:00
Lørdag 26 november, 2022, kl. 13:00 - 16:00
Torsdag 29. december, 2022, kl. 13:00 - 16:00
Fredag 30. december, 2022, kl. 13:00 - 16:00
Lørdag 11. februar, 2023, kl. 13:00 - 16:00
Lørdag 25. februar, 2023, kl. 13:00 - 16:00
Lørdag 11. marts, 2023, kl. 13:00 - 16:00
Lørdag 25. marts, 2023, kl. 13:00 - 16:00
Pris:DKK 299,- per person.
Køb din billet her. Kontakt: Havnekontor@handbjergmarina.com / 2273 3235