Pris: Fri entré
Mød Natteravnene på vores Foreningstorv.
Hvad laver de der Natteravne i de gule jakker egentlig på en lørdag nat i byen?
Gør det en forskel?
Og er det mon noget for mig?
I over 30 år har Natteravne i Danmark og udlandet hjulpet unge i nattelivet ud fra de samme fem grundregler: De kan ikke diskuteres eller afviges, da de udgør det egentlige koncept for Natteravnene.
- Natteravnene er synlige, observerer og hjælper - de blander sig aldrig i uroligheder o.lign. De tilkalder professionel hjælp om fornødent.
- Natteravnene går altid i hold på tre i karakteristiske gule jakker. Helst med deltagelse af både kvinder og mænd - med forskellig baggrund - også gerne etnisk.
- Natteravnene færdes altid udendørs - aldrig inde i klubber, værtshuse, diskoteker osv.
- Natteravnene giver sig tid til at lytte og at tale med børn og unge - på de unges initiativ - og rådgiver kun inden for rammerne af almindelig "sund fornuft". Tunge problemer bliver henvist til forældrene eller til professionelle i det lokale netværk (SSP, anonym rådgivning o. lign)
- En Natteravn hjælper gerne "forulykkede" børn og unge hjem - helst via deres familie og venner, men følger ikke nogen hjem alene - og låner ikke penge ud.
Vis din forening fremBiblioteket i Herning giver kommunens foreninger mulighed for at vise sig frem for bibliotekets mange daglige brugere.
Vi lægger arrangementet på vores hjemmeside som reklame for jeres stand, sætter skilte op på dagen og stiller gerne borde og stole til rådighed. Der er også mulighed for at vise en video uden lyd eller billeder på en ni-skærms væg bag jer som blikfang for jeres forening.
For at få det optimale ud af et foreningstorv er det en rigtig god idé at have en aktivitet med, som nysgerrige kan prøve. Det er naturligvis helt op til jer, hvordan I vil præsentere jeres forening, men erfaringen har vist, at gevinsten vil være størst, hvis I er aktivt opsøgende over for vores brugere og i formidlingen af jeres budskab.
Foreningstorvet har plads (som udgangspunkt ca. 5 kvadratmeter) i bibliotekets gadeplan. Er der tale om aktiviteter, som kræver mere plads, kan arrangementet flytte udenfor på Tinghuspladsen.
Hvis din forening gerne vil møde folk i øjenhøjde, så bestil plads på Foreningstorvet. Nærmere information og/eller tilmelding kan ske til Brian Nygaard Bruhn - email: bibbnb@herning.dk eller tlf: 25768900
Vi håber, I har tid og lyst til at være med på vores foreningstorv!