Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
FOF Nordvestjylland

FOF Nordvestjylland

Brogårdsvej 2
7500 Holstebro
Tlf: 97 41 19 64
Hjemmeside
Formand:
Aftenskoleleder Pia Lago
Brogårdsvej 2
7500 Holstebro
Tlf: 97411964

Et er FOF's formål, gennem fastholdelse af og fordybelse i den kristelig-humanistiske kulturtradition, at fremme kundskab om menneske og samfund og medvirke til at dygtiggøre og udvikle den enkelte til et rigere menneske- og samfundsliv



Viser 53 events fra/efter 20. maj 2024

9 Okt Foredrag

Foredrag om stress og livet i almindelighed

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
Et foredrag med Hans Bilde om stress, og hvad det gør ved os. Men ikke mindst om at finde en en ny og - måske - bedre vej i livet. Fra efterskoleforstander til lastbilchauffør - og meget mere! Efter en længerevarende stress-sygemelding måtte jeg tage afsked med mit liv som efterskoleforstander. Der var ikke mere vej at gå. Det var en svær beslutning og i en kultur, hvor vi i den grad identificerer os med vores arbejde, føltes det som at blive slået hjem med samtlige brikker. Men det blev også en mulighed for lære at leve i overensstemmelse med den jeg er, og finde vejen til mere balance og mening. Det blev til et stort kørekort, et CVR nummer, og en del andre spændende tin

Kom med til en hyggelig aften i Huset Holstebro og bliv klogere på stress og konsekvenserne heraf

Mulighed for tilkøb af kaffe o.lign. i pausen

Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242062
Vis kort
14 Okt Andet

Drama & teater - workshop

Mandag den 14. oktober 2024, kl. 17-19.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
Workshoppen er for voksne i alle aldre, der har lyst til at prøve kræfter med Drama og Teater. Vi kommer til at tage det fra lige præcis jeres niveau. Øvelserne tager udgangspunkt i skuespillerens arbejde med krop, stemme og forestillingsevne. Øvelserne kan øges i niveau og sværhedsgrad, alt efter deltagernes formåen

Vi vil komme til at arbejde med alt fra tekster, karakterer og fremstilling af nul tekster og meget mere. Måske bliver det en smule grænseoverskridende, men jeg kan love dig for at det bliver hamrende sjovt!

De kompetencer, du får af at spille teater, kan du tage med ud til arbejdspladsen og de vil opleve dig som en mere autentisk medarbejder. Du kan også tage dem med næste gang du skal holde en tale til en i familien. Du kan også bare nyde det og glæde dig, til mange flere oplevelser på de skrå!

Hvis du har lyst - kan du blive statist til Slagteriets Halloween i Holstebro, her kan man komme med i en gysergang og være med til at skræmme folk der dukker op til festen. Det plejer at være rigtig sjovt!

Underviser: Frederik Kristensen Bjerg
Hold: 242953
Vis kort

Varmtvandstræning for gigtramte

Mandag den 21. oktober til mandag den 9. december 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Vinderup Hallerne, Halvej 2B, Vinderup
Træning i varmt vand er den mest effektive behandling mod slidgigt, og gør at smerter og stivhed mindskes. Træningen styrker muskler, balance og generelle velbefindende. Så på med badetøjet og i det varme vand til en god gang træning for din krop

Underviser: Martine Lauridsen
Hold: 242416
Vis kort

Pilates for letøvede - Vinderup

Onsdag den 23. oktober til onsdag den 11. december 2024, 7 mødegange kl. 18-19.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Vinderup Hallerne, Halvej 2B, Vinderup
Holdet er for dig, som kender til grundprincipperne indenfor pilates-træning. Hvis du har dyrket yoga eller anden lignende træning, vil du også kunne deltage på holdet. Info til deltagere i Vinderup: Medbring gerne selv en tykkere træningsmåtte og tag på, som du kan bevæge dig i, gerne med lange ærmer og evt. sokker samt et lille tæppe.

Pilates er effektive og målrettede øvelser, der udføres i et roligt tempo med bevidst brug af vejrtrækningen. Pilates er en særlig form for smidigheds- og styrketræning, der justerer balancen mellem forskellige muskelgrupper og dermed fjerne generende spændinger. Pilates er ikke puls-træning, men visse øvelser giver sved på panden, og du mærker, at du bliver stærkere.

Pilates er en effektiv og samtidig behagelig træningsform.

Pilates giver et stærkt korset

Pilates kan virke afstressende i en travl hverdag.

Efter få gange kan du mærke en forskel i kroppen, efter endnu flere gange kan du se effekten på kroppen og når sæsonen slutter, vil de trofaste deltagere føle det som at få "en ny krop".

Øvelserne varierer i sværhedsgrad og hver undervisningsgang vil indeholde øvelser, der træner hele kroppen.

Igennem forløbet vil vi udfordre styrken, smidigheden og balancen

Underviser: Mette Klinge Falkenstrøm
Hold: 242303
Vis kort
24 Okt Foredrag

Fællesspisning & foredrag om valg i USA

Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 18-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
Vi byder indenfor til en hyggelig aften i Huset Holstebro med fællesspisning og foredrag ved Steen Ole Hedelund Jørgensen, der altid er garant for ny viden og god debat. Vi starter kl. 18 med et let & lækkert måltid, som er inkluderet i prisen. Herefter hører vi dette foredrag med pause undervejs, hvor den tilkøbte kaffe og kage kan nydes:

"Trump og skakmat - joker eller trumf. Derfor bliver Donald Trump præsident i USA igen"

Et foredrag baseret på foredragsholderens rundrejser i USA. Udgangspunktet er USA's nye politiske virkelighed i et land, hvor næsten halvdelen af vælgerne stemte på Donald Trump ved præsidentvalget i 2020, tror på hans påstande om, at der var tale om omfattende valgfusk, stadig støtter ham og kæmper hårdt for, at Donald Trump vinder præsidentvalget d. 5. november 2024.

Og uanset flere alvorlige retssager er Donald Trump sejrsikker, og hans vælgerbasis tror på sejr. Foredragsholderen viser en række videoer og billeder og reflekterer over lighedspunkter mellem dagens politik i USA og i Danmark.

Alting er større i USA i sammenligning med Danmark: geografien, byerne, motorvejene og forskellene mellem øst og vest, nord og syd

Men er forskellene i etik og moral også bare meget større, hvad angår ulighed, frihed, det multikulturelle, racisme, politisk cirkus og praleri?

Kan vi genfinde synlige fænomener fra stormagten USA i lille Danmark?

Det er et tema i foredraget, at som politik på topplan praktiseres i dag, handler det også om politikernes selvfremstilling og spin, altså om forsøg på at kontrollere medierne.

Foredragsholderen konkluderer i en skarp analyse, at polariseringen i USA mellem forskellige befolkningsgrupper er så stor, at demokratiet er truet, og at Donald Trump bliver den næste præsident i USA og vil forstærke polariseringen og direkte true det amerikanske demokrati og dermed også vores demokrati

Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242063
Vis kort
30 Okt Andet

Formiddagssang med Lone Engsig Hvam

Onsdag den 30. oktober 2024, kl. 10-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
SANG er et fælles sprog vi har fået. Det er fællesskabende - og inviterer alle ind. Vi vil synge sammen 4 onsdag formiddage her i efteråret. Danske sange, "De go'e gamle", krydret med små anekdoter, fra mine oplevelser med musikken, med børn og unge med udviklingshandicaps, mødet med demensramte og andre gode mennesker på min vej.

Jeg hedder Lone Engsig Hvam og har de sidste 20 år beskæftiget mig med "Fællesskabende musik", særligt med sårbare. Her i Holstebro har jeg haft koret Sangstorm, som hørte under Socialafdelingen.

Jeg bor på en lille ejendom udenfor Spjald og er nu selvstændig - og elsker at komme ud og være med i fællessang.

Jeg glæder mig til at møde jer, synge med jer - og dele historier med jer.

Vi ses til efteråret.

Kærlig hilsen Lone

Du kan læse mere om mig på Kærelone.dk

Eller på min Facebook-side:

https://fb.watch/rVCXmd8y9Y/

Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242011
Vis kort
31 Okt Andet

Drama & teater - workshop

Torsdag den 31. oktober 2024, kl. 17-19.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
Workshoppen er for voksne i alle aldre, der har lyst til at prøve kræfter med Drama og Teater. Vi kommer til at tage det fra lige præcis jeres niveau. Øvelserne tager udgangspunkt i skuespillerens arbejde med krop, stemme og forestillingsevne. Øvelserne kan øges i niveau og sværhedsgrad, alt efter deltagernes formåen

Vi vil komme til at arbejde med alt fra tekster, karakterer og fremstilling af nul tekster og meget mere. Måske bliver det en smule grænseoverskridende, men jeg kan love dig for at det bliver hamrende sjovt!

De kompetencer, du får af at spille teater, kan du tage med ud til arbejdspladsen og de vil opleve dig som en mere autentisk medarbejder. Du kan også tage dem med næste gang du skal holde en tale til en i familien. Du kan også bare nyde det og glæde dig, til mange flere oplevelser på de skrå!

Hvis du har lyst - kan du blive statist til Slagteriets Halloween i Holstebro, her kan man komme med i en gysergang og være med til at skræmme folk der dukker op til festen. Det plejer at være rigtig sjovt!

Underviser: Frederik Kristensen Bjerg
Hold: 242954
Vis kort
2 Nov Undervisning

Brødkursus - rustikke brød med sej krumme

Lørdag den 2. og søndag den 3. november 2024, kl. 09-14.45.
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Tvis Skole, Skolevænget 1, Tvis, Holstebro
Underviser: Jeanette Løftgaard
Hold: 242700
Vis kort
4 Nov Foredrag

Foredrag med Audrey C. & Susanne S. Diemer

Mandag den 4. november 2024, kl. 19-20.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Folkets Hus, Tegltorvet 2, Struer
Det ligger som et tegn i tiden. Krigen og krisen ligger og truer. Og hvad vi kan gøre, hvis det begynder at ramle? Flere og flere danskere er derfor begyndt at preppe. Købe ekstra ind, fylde lagrene op og gardere sig mod en verden, hvor tryghed ikke længere er en selvfølge. I dette humoristiske foredrag, får I inspiration til hvad I kan gøre, for at forberede jer bedst på det værste - og hvordan man sikrer sig selv og sin familie under kriser, katastrofer og strømsvigt

Audrey Castañeda er en af de sjoveste komikere og manuskriptforfattere i Danmark. Susanne Skov Diemer er en af landets førende sikkerhedseksperter, og har bl.a. været ansat som sikkerhedsrådgiver i det amerikanske udenrigsministerium. Hun er derudover forfatter til bogen "Forbered dig bedst på det værste", som er en guide til at overleve terror, cyber-angreb og andre krisescenarier

Med dette foredrag du:

Et oplysende og humoristisk oplæg om et aktuelt emne

En populær komikers og en sikkerhedseksperts råd til at tackle livets uforudsigeligheder

Inspiration til at forberede sig på kriser, katastrofer og strømsvigt

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften i Folkets Hus i Struer

Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242064
Vis kort
5 Nov Foredrag

Samtaleforedrag om ungdommen/voksenlivet - Joy & Juliane

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
I dette foredrag vil Joy Mai Kissov og Juliane Overgaard igen tage udgangspunkt i deres eget liv og erfaringer og håber, at deltagerne tager imod opfordringen til at byde ind, så vi kan få gang i den vigtige samtale om livet og det, der kan være svært i. Ungdommen og senere i livet. I foredraget vil vi forsøge at servere emnet på en ny måde med masser af skæve smil og klap på skulderen.

Vi vil lægge ud med overgangen fra barn til voksen, det at stå på egne ven og finde sin vej ind i uddannelsessystemet og arbejdslivet:
  • Hvad kan jeg blive, hvad er jeg god til og hvad drømmer jeg om?
  • Hvad spænder ben for vores drømme?
  • Forventningspres fra vores familie/nære relationer? Støtte og opbakning til den unges valg?
  • Hvilken rolle spiller familien og opvæksten i forhold til voksenlivet og den rolle, vi lander i?
  • Hvordan kommer vi ud af vores komfortzone og springer i det kolde vand?
  • Træffer den unge altid sine egne valg?
  • Hvordan/hvornår ved man, at man er landet på den rette hylde arbejdsmæssigt eller familiemæssigt?
  • Er det ok at stile efter himlen og kun nå trætoppene?
Vi glæder os til at møde jer og håber, at I lyst til at dele jeres erfaringer og spørgsmål med os

Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242068
Vis kort
Download denne liste som pdf