Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
MCH Herning Kongrescenter

MCH Herning Kongrescenter

Østergade 37
7400 Herning
Tlf: 99 26 99 99
Hjemmeside

MCH Herning Kongrescenter er et af Danmarks mest fleksible kulturhuse. Hvert år gæster op mod 250.000 besøgende Kongrescentret i forbindelse med flere end 200 arrangementer. Her er plads til fester, møder, messer, kongresser, politiske landsmøder, kultur, koncerter og teater<p>MCH Herning Kongrescenter er beliggende i centrum af Herning. Tæt på banegård med taxaforbindelse til lufthavnene i Karup og Billund, tæt på hoteller og P-pladser



Viser 77 events fra/efter 30. apr. 2024

25 Sep Foredrag

René Dahl Andersen

Onsdag den 25. september 2024, kl. 19:00.
Pris: Entré: 324 kr Køb/bestil billet
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Nyt medrivende true crime-foredrag med René Dahl Andersen, hvor du kan igen tage med ind i en verden af hårdkogte kriminelle og personer fra samfundets mørkeste afkroge.
Vis kort
26 Sep Musical

Bag tæppet - Et musicalsk talkshow

Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 150-275 kr Køb/bestil billet
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
På scenen i Teatersalen ved runde borde med fri placering. Kom med bag tæppet, når skuespillere fra MCH's egenproducerede musicals fortæller anekdoter leverer musicalske perler i samtale med til akkompagnement af vært kapelmester Rasmus Steenberg. Denne gang præsenterer vi bl.a. Jesper Lundgaard som bl.a. har stået på scenen i to gange Les Misérables, Jekyll & Hyde Sound of Misc. Det hele foregår i hyggelige intime rammer på scenen.

Læs mere: mch.dk
Vis kort
26 Sep Musical

Bag Tæppet

Torsdag den 26. september 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 275 kr
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Kom bag tæppet, når skuespillere fra MCH's egenproducerede musicals fortæller anekdoter og leverer musicalske perler i samtale og akkompagneret af vært og kapelmester Rasmus Steenberg, i selskab af Jesper Lundgaard i hyggelige og intime rammer på scenen.
Vis kort
27 Sep Rock/Pop

Tina - The Queen of Rock 'n' Roll Show

Fredag den 27. september 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 375 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Fredag 28. september 2024 kl. 20.00. Nu kan du få den elektrificerende Tina Turner koncertoplevelse med alle de største hits fra 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne, når 'TINA - The Queen of Rock 'n' Roll Show' besøger MCH Herning Kongrescenter 27. september 2024.

Caroline Boroles kraftfulde, rå vokal, energiske dans og intense tilstedeværelse på scenen - kombineret med et exceptionelt liveband, en fuld blæsersektion, backingvokalister og dansere - gør dette show til den ultimative hyldest og mest fantastiske aften i byen!

Glæd dig til de vilde rocknumre og sjælfulde R&B hits, der gjorde Tina Turner til et af det 20. århundredes største musiknavne: 'Simply the Best', 'What's Love Got to Do With It', 'River Deep Mountain High', 'Proud Mary', 'Nutbush City Limits', 'We Don't Need Another Hero', 'What You Get is What You See', 'Private Dancer' og mange flere.

SHOWETS STJERNE: CAROLINE BOROLE

Efter den sydafrikanske sangerinde Caroline Borole havde gennemført sin universitetsuddannelse i Johannesburg, blev hun hurtigt opdaget af produktionsselskabet Showtime Australia. Hun startede som backing vokalist i nogle af selskabets største produktioner.

Da Showtime påbegyndte casting til TINA - The Queen of Rock 'n' Roll Show i 2017, var sangerinden ikke til at komme udenom til hovedrollen som den karismatiske sanger. Hun har en naturligt kraftfuld stemme og atletiske scene performance, noget showets instruktør Johnny Van Grinsven ikke kunne finde andre steder. Showets store blanding af musikalske genrer, det følsomme indhold, den indviklede vokal og de intense fysiske krav, som koreografien stiller, har resultereret i dette roste og ekstremt eftertragtede show.

TINA - The Queen of Rock n' Roll turnerer i 2023 og 2024 i USA, Canada, Australien og Europa

Du kan altså se frem til et exceptionelt show med en yderst talentfuld sangerinde og en sceneproduktion uden lige med hyldest af et af de største musiknavne i det 20. århundrede. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Vis kort
28 Sep Show/stand up

Comedy Ballroom 2024

Lørdag den 28. september 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 424 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Lørdag 28. september 2024 kl. 20.00. Tag dine venner med til en hylende sjov aften i komikkens tegn, når 'Comedy Ballroom 2024' samler seks af Danmarks mest morsomme standupkomikere i MCH Herning Kongrescenter. I er garanteret masser af energisk humor, et godt grin og sprudlende standup 28. september 2024, når nogle af landets mest populære standupkomikere træder ind på scenen i Herning. Der bliver leveret standup på højt niveau af et hold kompetente komikere, som hver har en halv time bag mikrofonen. Stilen er derfor hurtig, energisk og tiltænkt til at få dig hurtigst muligt til at græde af grin.

Seks knivskarpe komikere er klar til standup i Herning
De fem standupkomikere, der optræder, er:

Nikolaj Stokholm er en af Danmarks allerstørste komikere. Han har altid været kendt for at have en finurligt krøllet hjerne og hans verdenssyn gennem brillen er bare liiiidt sjovere end alle vores andres. Når dette bliver formet til jokes og leveret i hæsblæsende tempo - som han også har for vane - har publikum ikke en chance, men ligger helt og aldeles flade af grin. Nikolaj Stokholm stiller drillende spørgsmålstegn ved livets normaliteter og jokesne bliver leveret med en sådan sikkerhed og tempo, at publikum aldrig får tid til at kede sig. Hans energi og nærvær har altid nået langt ud over scenekanten. Også selvom han ikke siger noget. Fordi han stadig - uden ord - er komiker.

Mark le Fêvre - Du kender ham fra TV-succesen Stormester, hvor han gennem flere sæsoner har givet den som underspillet quizshow-assistent. Mark le Fêvre har haft sin fortjente plads i dansk komiks superliga siden hans nominering som 'Årets Komiker' i 2019 ved ZULU Comedy Galla. Efterfølgende har du set ham optræde for udsolgt sale med hans to anmelderroste one-man shows 'Bøvl' og 'Heldig' med standup, der tager udgangspunkt i mødet med voksenlivet. Det er humor nord for bæltestedet med komisk fortvivlelse over dagligdagsscener.

r8Dio - er det ikke dem fra... Jo, det er det. Du kender Brian Lykke og Kasper Nielsen fra Krysters Kartel, Live fra Bremen og Guru. Siden coronanedlukningerne i 2020, har de haft stor succes med r8Dio - Danmarks nye high level snakke-sludre-taleradio i gulvhøjde med lytterne, hvor især den prisvindende podcastserie "Undskyld vi roder" om en fiktiv lokalradiostation i Skuldborg, hvor alting sejler, har fået stor succes. Impro-fænomenet r8Dio vil gerne ses som den nye dreng/pige/person i klassen, der bringer ny transformationsmæssighed ind i dansk radio og podcastkultur

Victor Lander - Allerede som 13-årig fik Victor en opvarmningstjans for Anders Matthesen ved frygtløst og aldeles uimponeret at snige sig ind backstage og byde sig til. Og som det ofte sker, når man tør stikke snotten frem og bevæge sig ud af sin comfort zone, så endte det i stor succes. Risskov-drengen har siden haft en kometkarriere på både TV og som standupper. Hans drengede charme har landet ham værtsroller i børneprogrammer på bl.a. DR Ultra, Ramasjang og LEGO Masters. Han har deltaget i, og vundet, Stormester, og så har han fået danskernes til at dø af grin i utallige panel- og comedy-programmer i fjernsynet. Victor har med sit one-man show 'Weekend' turneret landet rundt for fulde huse.

Ane Høgsberg har nok ikke en tilværelse, der er sjovere end så mange andres, men hendes selvironi, skarpe jokes og komiske timing, gør det umuligt ikke at grine både af og med Ane. Anes jokes tager udgangspunkt i det hverdagsliv vinalle kender og som godt kan trænge til at blive rusket lidt op i engang imellem. Hun er ikke bange for at udlevere sig selv eller sin egen utilstrækkelighed alt sammen for at publikum kan læne sig tilbage og grinende glæde sig over, at det ikke er deres liv hun beskriver. Som spirende komiker vandt hun i 2016 Zulu Comedy Gallas Talentpris og lige siden har hun bevist, hvorfor titlen blev hendes. Når hun ikke har travlt på de danske standup-scener, arbejder hun som konferencier, tv-vært, forfatter og podcaster - alt sammen med humoren som motor. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Vis kort
30 Sep Show/stand up

Chippendales

Mandag den 30. september 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 205-535 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Mandag 30. september 2024 kl. 20.00. Tag veninderne med under armen til et hedt og højenergisk show, når popkulturfænomenet Chippendales besøger MCH Herning Kongrescenter 30. september 2024. Chippendales er tilbage med deres første tour i Europa siden pandemien, og den verdensberømte trup er mere end klar til at "party, please and tease" deres mange fans. Publikum skal forberede sig på et sexet og storslået show med nye numre, musik, koreografi og akrobatik, i hvad der uden tvivl bliver et af de mest provokerende og efterspurgte liveshows i 2024.

Mere end 2 millioner fans køber årligt billetter for at opleve Chippendales live, og det populære ensemble har de sidste fire årtier været et berømt fænomen indenfor amerikansk popkultur. Danske fans har i den grad noget at glæde sig til i efteråret 2024, når Chippendales lægger vejen forbi MCH Herning Kongrescenter.

Ikonisk show med base i Las Vegas

Siden 1979 har Chippendales forført med deres verdensklasse shows leveret af yderst veltrænede mænd med glimt i øjet - hvilket har skabt ekstase på det meste af kloden. Chippendales består på nuværende tidspunkt af 20 medlemmer, hvor den ene halvdel tager sig af deres massivt succesfulde residency på Rio All-Suite Hotel & Casino i Las Vegas, og den anden halvdel får europæerne den udsøgte fornøjelse af at opleve på Welcome to the Chippendales Tour.

Chippendales har tidligere imponeret med deres populære shows i Danmark, hvor de gennem årene har sunget og danset sig ind i publikums hjerter, og gang på gang har optrådt for fyldte og euforiske sale. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Vis kort
3 Okt Rock/Pop

London Symphonic Rock Orchestra

Torsdag den 3. oktober 2024, kl. 20:00.
Pris: Entré: 425 kr Køb/bestil billet
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
De forener symfoniorkestrets kraftfulde lyd med rockens hæsblæsende energi i en imponerende og unik koncertoplevelse. Glæd dig til ikoniske rockhits på den mest spektakulære måde !
Vis kort
10 Okt Rock/Pop

Brit Floyd - PULSE 2024 tour

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 20.
Hjemmeside: Se hjemmeside
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Torsdag 10. oktober 2024 kl. 20.00. Bliv blæst tilbage, når hyldestbandet Brit Floyd vender tilbage til Herning Kongrescenter 10. oktober 2024 med det ultimative Pink Floyd-koncertshow, 'P·U·L·S·E - Celebrating the 30th Anniversary of The Division Bell'. Det helt nye show, som er bandets største og mest spektakulære show til dato, er en imponerende genskabelse af Pink Floyds sidste turné, 'Division Bell Tour' (1994), og det byder på legendariske hits fra albums som 'The Dark Side of the Moon, 'The Wall', 'Wish You Were Here', 'Animals', 'The Division Bell' og mange flere.

Koncerten, der inkluderer laser- og lysshow, ikonisk skærmgrafik og klassiske hits fra Pink Floyds store bagkatalog, er en to og en halv times tour de force gennem et af rockhistoriens mest uforglemmelige begivenheder. For 'Division Bell Tour' var den højest indtjenende tour i rockmusikkens historie. Her spillede Pink Floyd nemlig for flere end fem millioner mennesker i 68 forskellige byer.

Højt respekteret tribute-band er selv blevet et fænomen

Bandet Brit Floyd regnes som et af de absolut bedste Pink Floyd-tribute-bands i verden. Mange kommer til deres koncerter igen og igen, selvom de har set dem før, for at høre deres storslåede versioner af 'Another Brick in The Wall', 'Wish You Were Here', 'Time', 'Comfortably Numb' og mange flere af de ikoniske hits fra et af verdens mest indflydelsesrige rockbands.

Det storhittende Brit Floyd, som blev dannet i Liverpool i 2011 af guitarist og forsanger Damian Darlington, anses som et af de mest autentiske tribute-bands i verden. Bandet har spillet over 1000 koncerter verden over, og de er blevet et fænomen, der betragtes som verdens største rock-hyldest-oplevelse.

Hvad enten du er Pink Floyd-fan, gerne vil lære deres enestående musik at kende eller bare gerne vil have en fed koncertoplevelse, så er dette en oplevelse, du ikke må gå glip af. Tag vennerne med til et medrivende show, der vækker verdensklassemusik til live. For nogle vil koncerten være nostalgisk. For alle vil det blive en aften, man aldrig glemmer. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Vis kort
12 Okt Børneteater

Emil - premiere

Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 15.
Pris: Entré Køb/bestil billet
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Så er der musical i børnehøjde, når Emil fra Lønneberg indtager scenen i børnenes efterårsferie i 2024. Mød den godmodige, men uheldige dreng, med den karakteristiske blå kasket alle de velkendte beboere på Katholt. I over 50 år har børn barnlige sjæle nydt Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger om Emil fra Lønneberg. Hvem husker ikke far Antons "Eeeeeemiiiil" når han endnu engang har lavet en skarnsstreg må flygte ud til træfigurerne i skuret.
Forestillingen ledsages af den originale musik, kendt fra fillm serie.

Læs mere: mch.dk
Vis kort
13 Okt Børneteater

EMIL

Søndag den 13. oktober 2024, kl. 10.30.
Pris: Entré Køb/bestil billet
MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning
Så er der musical i børnehøjde, når Emil fra Lønneberg indtager scenen i børnenes efterårsferie i 2024. Mød den godmodige, men uheldige dreng, med den karakteristiske blå kasket alle de velkendte beboere på Katholt. I over 50 år har børn barnlige sjæle nydt Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger om Emil fra Lønneberg. Hvem husker ikke far Antons "Eeeeeemiiiil" når han endnu engang har lavet en skarnsstreg må flygte ud til træfigurerne i skuret.
Forestillingen ledsages af den originale musik, kendt fra fillm serie.

Læs mere: mch.dk
Vis kort
Download denne liste som pdf