Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Økolariet

Økolariet

Dæmningen 11
7100 Vejle
Tlf: 76 81 20 60
Hjemmeside
Åbent: Mandag-søndag: 10-16 (vinterlukket fra 1/12 til 1/2)
Entré: Fri entré

Økolariet er et enestående viden- og oplevelsescenter om bæredygtighed, natur, miljø, klima, energi, opfindelser og innovation. Økolariet er placeret centralt i Vejle by, et stenkast fra Vejles banegård og gå-gaden. Der er gratis adgang. Udstillingerne er for både børn og voksne. Skoler og lukkede arrangementer efter aftale



Viser 27 events fra/efter 29. mar. 2024

Biodiversitet - naturen i ubalance

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
I udstillingen om biodiversitet, kan du få et indblik i, hvordan det står til med den danske naturs mangfoldighed, og hvordan vi mennesker drager nytte af naturen på godt og ondt.

Du kan opleve det talende træ fortælle historier fra sit lange liv, se og høre ulven tude mod månen og få viden om, hvor i Danmark, du kan være heldig, at se en ulv.

Du kan også studere de store græssende dyrs lort, finde natdyrene og fordybe dig i den danske naturs mange oplevelser. Du får også viden om, hvordan vi mennesker desværre er blevet gode til at udnytte naturen til vores fordel. og om hvordan naturen har det svært, fordi en enkelt art, mennesket, har fået større succes, end resten af naturen kan holde til.

Heldigvis kan vi gøre noget ved det, og i udstillingen kan du se de mange bud på løsninger
Vis kort

Plast i havet

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
Plast er et fantastisk materiale, men det hører ikke hjemme ude i naturen. Alligevel ender over 8 mio. tons plastaffald hvert år i havet - og det tal er stigende. I udstillingen kan du se, hvordan havene mange steder efterhånden flyder med plast til skade for de dyr, der lever der. Nogle af dyrene bliver kvalt i plasten, mens andre spiser de små stumper plast, der flyder rundt og de får derved fyldt deres maver med noget, de ikke kan leve af.

I udstillingen kan du undersøge hvor stor en andel af de danske sild der har små stumper plast i haven og vil du vide mere om plast i havet er der gemt spændende oplysninger i vraget af en gammel båd
Vis kort

Fjord & Hav

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
Tag med ned under overfladen i Vejle Fjord og føl dig omgivet af vandet, når du kigger langt ud i havet.

Du træder ned på en blød mudret bund og møder alle de mange krabber, som har overtaget. Du fortsætter gennem tangen og ser, hvordan livet og balancen er ved at komme tilbage i fjorden ved hjælp af ålegræsbede, muslingebanker og stenrev, der er ved at blive genskabt.

Som noget nyt i sæson 2024 fortsætter oplevelserne under overfladen i den sunkne fiskekutter Bodil.

Her kan du opleve livet og døden i fjorden og dykke ned i goplernes og algernes forunderlige verden.

Hør lyden af marsvin og bliv klogere på livet på revet. Et gammelt sunket skib fungerer ligesom et stenrev, hvor det myldrer med liv
Vis kort

Skoven & Ådalen

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
Følg vandløbet ud i fjorden og få viden om udledninger af kvælstof fra oplandet, og hvad der bliver gjort ved det, så udvaskningerne bremses.

På naturvejlederens hytte kan du hjælpe fisken med at fange ilt og føde i det sjove spil og kigge ind i hullerne, der er fyldt med spændende ting.

På skovens stammer kan du prøve forskellige spil og finde ud af, hvor godt du kender træernes blade og fuglenes stemmer
Vis kort

Grundvand & Drikkevand

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
Mange steder i Verden er der problemer med at skaffe rent drikkevand, men i Danmark er vi heldige at have så meget rent grundvand, at vi kan pumpe frisk vand direkte op fra undergrunden. Det rene grundvand er dog truet i Danmark - og du kan undersøge, hvor forureningen kommer fra og blive klogere på, hvad du kan gøre for at undgå forurening fra din egen baghave.

I udstillingen er der en kæmpe animation, hvor du kan følge vandets rejse gennem den danske undergrund. Her kan du se, hvordan vi årligt pumper flere milliarder liter grundvand op af jorden i Danmark, så der kan komme vand ud af vandhanerne i de danske hjem. Du kan endda tænde for vandhanerne og finde ud af, hvor meget vand du bruger, når du skyller ud i toilettet, tager et brusebad eller bruger opvaskemaskinen
Vis kort

Kloakken

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
Rotter, lort, pis og papir og sågar en leguan! Hvad må egentlig blive skyllet ud i toilettet? Find ud af det, når du møder det "Talende toilet" på din tur rundt i kloakken. Det eneste sted i Danmark, hvor du kan opleve en gåtur i 1:1 kloakrør. Her møder du også de levende rotter, som bor i sidegangene. Hør deres fortælling om livet som kloakrotte.

Spænd også sikkerhedsselen og prøv selv at blive skyllet ud i toilettet og videre gennem kloaksystemet i vores kloaksimulator. På vejen møder du alle de ting, vi skyller ud, inden du og spildevandet ender på renseanlægget
Vis kort

Minen & Genbrugsbyen

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
Minen
I Minen vises hvorledes vi henter råstoffer op af jorden til at producere de ting vi bruger i hverdagen.

Du kan scanne de forskellige råstoffer, for at få at vide hvad de hedder, hvor de kommer fra og hvad de bruges til.

Genbrugsbyen
I stedet for at udvinde nye råstoffer kan du i Genbrugsbyen se, hvordan det er muligt at genanvende vores ressourcer igen og igen.

Det sparer på vores ressourcer og det betyder at vi forurener mindre. I Genbrugsbyen er det vi normalt tænker på som affald, forvandlet til en værdifuld ressource.

I Villa GenOpfind kan du gå på opdagelse og se eksempler på, hvordan kasserede ting er blevet genbrugt til at lave nye sjove produkter. Det kan være en gammel tromme, der er lavet til en flot lampe, eller et gammelt cykelstel, der er ombygget til en smart stol. Du kan teste din viden om affald og sortering i sjove spil, og du kan se, hvor længe affald er om at forgå i naturen
Vis kort

Verden varmer op til klimaforandring og handling

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
I Økolariets store udstilling om klimaforandringer, kan du opleve, sanse og blive klogere på, hvad der er årsagen til, at klimaet forandrer sig, hvilke konsekvenser det har, og hvad vi kan gøre ved det for at forebygge og tilpasse os.

Udstillingen er fyldt med sanseindtryk, oplevelser og interaktivitet, der begynder i Arktis, hvor klimaforandringerne er særligt tydelige og temperaturen er steget allermest. Du fortsætter til de varmere egne, hvor du kan opleve, hvordan klimaforandringerne påvirker koralrevene og er skyld i mere tørke og flere skovbrande
Vis kort

Økolariets taghave

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
Der er mange hyggekroge på Økolariets taghave, hvor alle er velkomne til at slå sig ned, slappe af og lade sig inspirere.

På Taghaven er der fokus på vilde haver og FNs Verdensmål.

FN´s Verdensmål
Tag dig et hvil under det farvestrålende glastag på en af Taghavens bænke og brug lidt tid på at få viden om FN's 17 Verdensmål.

Vildere Have
Kom og få inspiration til at gøre din egen have vildere
Vis kort

Bylaboratoriet

Torsdag den 1. februar til lørdag den 30. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Økolariet,
Dæmningen 11, Vejle
I Bylaboratoriet kan du blive klogere på byudvikling i Vejle Kommune.

Rundt i udstillingen kan du gå på opdagelse i de mange visioner, planer og projekter, som er på tegnebrættet - den bæredygtige bydel Ny Rosborg, stormflodsikring i Fjordbyen, udvikling af Hærvejen, test af byrum på Søndertorv mm.

Som noget nyt kan du i udstillingen besøge et Tiny House. Tiny House livsstilen handler om at bo småt og er en reaktion på, at vores huse bliver større og dyrere. Der er en spirende interesse for at bo småt i Danmark
Vis kort
Download denne liste som pdf