Forfatterforedrag
Torsdag den 7. november 2024, 19:30-21:00.
Pris: Entré: 90 kr
Klosterlund Museum, Museum Midtjylland,
Kragelundvej 6A, Engesvang
Louise Jensby og Anne Krøjgård fortæller om deres bog 'Jagten på Judaskoden'.
Lokale fund og Klosterlund Museum bliver centrum for fiktiv international sammensværgelse i Louise Jensby og Anne Krøjgårds spændingsroman om arkæologen Helena Holm.
Mød den lokale forfatterduo Anne Krøjgaard og Louise Jensby, når de fortæller, hvordan deres debutroman Jagten på Judaskoden blev til, og hør hvordan et konkret, lokalt fund netop bliver omdrejningspunktet for jagten på et ældgammelt, fiktivt mysterium, som bringer hovedpersonerne på eventyr i Mellemøsten. Naturligvis med skurke i hælene.
Efter foredraget vil det være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen og lidt godt i museets café
Vis kort
Jul på Klosterlund Museum
Lørdag den 23. og søndag den 24. november 2024, 10:00-16:00.
Pris: Entré: 60 kr, pr. barn
Klosterlund Museum, Museum Midtjylland,
Kragelundvej 6A, Engesvang
Klosterlund Museum inviterer til en stemningsfuld juleoplevelse i den gamle tørvegård, hvor hygge, tradition og kreativitet går hånd i hånd, og der er masser at lave for både børn og voksne.
Børn kan glæde sig til at deltage i juleværksteder, hvor de får mulighed for at lave smukke, røde voksæbler, juledekorationer, trænisser og meget mere. I kan også tage på opdagelse i udstillingerne og finde de gemte nisser - en sjov måde at udforske museet på.
I boderne fyldt med gran, julepynt, dekorationer og gaveidéer kan du finde noget for enhver smag og kan hente ideer til din egen juleudsmykning, og der er også mulighed for nyde en omgang gløgg og æbleskiver i de hyggelige omgivelser
Vis kort