Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Fermaten

Fermaten

Smallegade 4
7400 Herning
Tlf: 97 22 55 10
Hjemmeside
Åbent: Kontortid: man-tor kl. 8-16, fre kl. 8-15, lør-søn LUKKET

Fermaten er det regionale spillested i Midtjylland. Huset rummer plads til ca. 720 stående eller 300 siddende publikummer. Fermaten modtager støtte fra Statens Kunstråd, Herning Kommune samt sponsorer. I 2012 var der ca. 23.000 besøgende gæster fordelt på 126 koncerter. Fermaten blev indviet af daværende kulturminister Brian Mikkelsen den 14. marts 2008. Huset er tegnet af Kim Utzon. Fermaten arrangerer ca. 120-140 koncerter årligt - inden for den rytmiske musik. Navnet Fermaten er både spillestedet og den selvstændige forening, der står for driften af spillestedet. Huset drives af 4 fastansatte samt ca. 110 frivillige som er organiseret på en række arbejdshold. Hvert hold især varetager den primære drift i forbindelse med selve koncertafviklingen. Læs mere på hjemmesiden: www.fermaten.dk



Viser 41 events fra/efter 17. maj 2024

14 Nov Rock/Pop

Allan Olsen & Nyt Norlan

Torsdag den 14. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 380 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
I '24 er det tredive år siden at Allan Olsen & hans band, Norlan udgav den formidable dobbelte live-CD, Rygter Fra Randområderne. Pladen blev indspillet i en ruf. Allan O. havde flyttet sin kuffert til Irland, og kom kun hjem for at spille de 6 koncerter, der kom til at danne grundlag for udgivelsen. Selve produktionen stod, Jan Vinther, Johs Stærk og Knud Møller for. Og de gjorde det fortrinligt. Rygter Fra Randområderne blev Grammy-nomineret, og de fleste med forstand på den slags vil sige, at Rygter Fra Randområderne er blandt de bedste og mest helstøbte live-udgivelser i Danmark. I 2024 vil Allan Olsen samle et nyt band - et "nyt" Norlan - og rejse på turné for at genopføre Rygter Fra Randområderne. Fra spids til spids landet rundt. Det er jo jubilæum. Bandet der er samlet til turnéen er: Rune Kjeldsen: Guitar og andre strengeinstrumenter. Mikkel Damgaard: Keyboards. Peter Kjøbsted: Bas. Mads Andersen: Trommer og percussion. Om sin nye besætning siger Allan Olsen: "Det bliver sjovt at turnere med et band igen efter 6 års pause. Disse fyre kan virkelig spille, det ved jeg jo - og så tror jeg de er festlige at rejse med. Det sidste er lisså vigtigt for mig.". Rygter Fra Randområderne indeholder som bekendt flere Olsen-klassikere, end noget andet pladecover. Publikums-favoritter som Mergelgraven, Gajoverden, Vi lå i jo Herning, Rimmerby Strand, Op til Alaska, og mange flere. De er der, alle de gamle, der var skrevet for tredive år siden. Og modsat Olsen's mange års praksis: Ingen decideret sætliste eller rækkefølge - ja så er der jo ikke så meget at rafle om denne gang: Rygter Fra Randområderne - spillet intakt som på pladen & live
Vis kort
15 Nov Rock/Pop

Katinka Band

Fredag den 15. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 260 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
I 2024 udkommer det fjerde album fra Katinka Band, som er produceret i samarbejde med Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Guldimund, Brimheim, Lucky Lo mfl.). Som første udspil sender kvartetten singlen 'Andensortering' den 12. januar. Katinka Band - der nu består af Katinka Bjerregaard (vokal), Simon Ask (guitar), Marie Hageltorn Christiansen (keyboards, kor) og Torben Guldager (bas) - omfavner den store popsang og de forløsende omkvæd. En disposition og et fokus som er helt bevidst for gruppen igennem hele det kommende album. Og således også på førstesinglen, hvor den melodiøse tæft bæres af det naturlige og medrivende flow i instrumenternes samspil og bandets blik for komposition og arrangement. 'Andensortering' vil uden tvivl ramme plet hos gruppens store fanskare og helt sikkert trække nye tilhængere til. Den musikalsk lette og umiddelbare tone komplementeres af teksten, der atter viser Katinka Bjerregaard som en af Danmarks skarpeste lyrikere: "Jeg låner de ledige nætter/Gemmer kyssene bag dit gardin/Jeg har det fint med dine rester, så længe din andensortering er min.". Bandet fortæller om nummeret: »Der var hele tiden en vished om, at 'Andensortering' godt kunne blive en poppet banger. Vi vidste også, at sangen skulle frem i partybussen og produceres i den retning. Sangen er inspireret af Katinkas rusdage på universitetet med byture i Indre By i København. Derinde bliver der spillet nogle roller og taget nogle gevaldige kostumer på, når man kommer hinanden i møde. Det er en situation på en bar, hvor en person venter på, at en udkåren bliver så stiv, at de kan tage hjem sammen. Begge er nået til et punkt, hvor man er gået igennem forskellige stadier og overvejelser. Hvem vil man helst have: den rigtige person? Rollen, vedkommende spiller? Eller bare resterne? Jeg er ret stor fan af en sangskriver som Jarvis Cocker fra det britiske band Pulp og den måde, de hylder typen, der bare står i et hjørne og i visse tilfælde, lader sig nøjes: "I don't care if you screw him just as long as you save a piece for me". Og at det nogle gange er helt okay at være en andens andensortering.«
Vis kort
16 Nov Rock/Pop

When Saints Go Machine

Lørdag den 16. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 280 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Oplev en eksplosiv kombination af elektronisk magi og intens energi, når When Saints Go Machine tager på Danmarksturné i 2024. Den København-baserede trio, When Saints Go Machine, har etableret sig som en af Danmarks mest spændende musikgrupper inden for elektronisk musik og har opnået stor international anerkendelse for deres unikke lydunivers. Gruppen udgav tidligere i år albummet 'Rosy' et album der byggede videre på deres etablerede lydbillede, som så dagens lys i 2011 med albummet 'Konkylie'. Albummet 'Rosy' fangede When Saints Go Machines signatur-energi og emotionalitet og skabte det bandet kalder "en simpel vej mellem lyden og følelserne i de lyriske billeder". When Saints Go Machine trækker publikum ind i et unikt univers med hypnotiserende beats og futuristiske lydlandskaber. Gennem deres live-shows etablerer gruppen en forbindelse mellem scenen og publikum, hvor musikken ikke blot høres, men også mærkes. Det er en elektronisk fest, der efterlader et dybt indtryk og bekræfter bandets status som en af Danmarks mest enestående live-acts
Vis kort

Grarup Allstars

Onsdag den 20. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 175 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Med Årets Live pris i 2019 i kategorien DMA Blues, cementerede Grarup Allstars sin position som et af Danmarks absolut bedste live-bands, også udenfor blues-genren. Et foreløbigt højdepunkt for orkestret, som vader i superlativer og fantastiske anmeldelser. Grarup Allstars er netop et "rigtigt" live-band. Et band der lader sig føre af musikken, hinanden og stemningen hos publikum, fremfor alt for mange pre-aftalte ting. For derved at nå dybere og højere musikalsk på stedet, på aftenen. Grarup Allstars består af: Danmarks soulsaxofon nr. 1 Niels Mathiasen fra Gnags og Poul Krebs Super-ekvilibristen Uffe Steen (Shades of Blue) på guitar Johnny Madsens bundsolidt svingende bassist Niels Nello Mogensen Esben Bach's virtuose trommespil Rasmus Stenholms vitale brusende orgel-power og ikke mindst landets måske bedste soul/blues sangerinde Margrete Grarups enestående vokal,. Det kan kun blive en helt speciel aften! Det siger anmelderne: "Gåsehudsfremkaldende! Spirituelt, hjertegribende og gudsbesyngende og samtidig bluesagtig honky-tonk og vi efterlades åndeløse! Der kan ikke findes ord store nok til at rose dette hold. En oplevelse af dimensioner!" - Kulturen.nu
Vis kort
27 Nov Rock/Pop

Signe Svendsen & Kajsa Vala

Onsdag den 27. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 225 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Den ene rammer en udpræget nordisk tone. Den anden har hevet Nashville med til Danmark. Den ene skriver på dansk, den anden på engelsk. Men kærligheden til musikken, fællesskabet og hinandens sange er omdrejningspunktet, når Signe Svendsen og Kajsa Vala spiller sammen sidst på året. De spiller masser af koncerter hver for sig. Nu mødes sangskriverne og kollegaerne, Signe Svendsen og Kajsa Vala, i et særligt og musikalsk fællesskab, når de sammen tager på turné. Med hvert et bagkatalog af sange og med hvert sit publikum. Og det er ikke første gang, de to mødes på scenen. De har tidligere gæstet hinandens koncerter, det ville de gerne ha' mere af, og det får både de - og publikum - nu fornøjelsen af. "Vores møder startede en form for venskab og et musikalsk slægtskab. Vi tager farve af hinanden og hinandens traditioner, vender tingene på hovedet og skaber et fælles tredje rum, som hverken er Kajsas eller mit. Det er os to sammen, og det kommer publikum til at mærke," fortæller Signe Svendsen. Så selvom du kender de to musikeres individuelle universer, vil du opleve nye toner og farver på deres kommende turné, når de fortolker, spiller og kommenterer på hinandens sange. Med fokus på det tostemmige, et bredere lydbillede og en oplevelse, der rækker langt udover 'to kvinder, to stemmer og to akustiske guitarer.'. "Vi udvider paletten og vil udnytte, at vi begge to spiller flere instrumenter og kan supplere hinanden i et mix af vores forskelligheder, lyd og genrer," lover Svendsen, som ikke kan afvise, at der dukker fælles, nyskrevet materiale op til koncerterne. Under alle omstændigheder bliver det en blanding af Svendsen og Vala, du ikke har hørt før. Og hovedpersonerne selv ser i den grad frem til en fælles afslutning på året, når de mødes på landets spillesteder. "De gange, vi har spillet sammen, har vi oplevet det som en 'ud af kroppen-oplevelse', og det vil publikum forhåbentlig også kunne fornemme. Personligt mærker jeg en form for legesyghed og lethed hos Kajsa, som jeg gerne selv vil dyrke mere, og måske smitter jeg også hende den anden vej rundt. Vi gør i hvert fald et nummer ud af at løfte hinanden og vores sange."
Vis kort
28 Nov Rock/Pop

Magtens Korridorer

Torsdag den 28. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 380 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Magtens Korridorer er endnu engang klar til at tage på landevejen, når de til efteråret 2024 turnérer Danmark tyndt, med besøg i hele 22 byer landet over. Som altid vil en Magtens Korridorer-koncert være et manifest over hele karrieren med mange af de store, klassiske sange - men der bliver osse plads til et par nye singler. Magtens Korridorer har med deres dansksprogede rockmusik og ligefremme attituder forlængst etableret sig som en vigtig del af den danske musikscene. Med deres unikke liveoptrædener formår de at skabe stemning, invitere alle til fest og skabe et frirum fra hverdagens trivialiteter. Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de sammen med publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab og med et glas øl i hånden, med overvejende sandsynlighed, er kommet for at blive! I 2005 udsendte Magtens Korridorer debutalbummet 'Friværdi', og siden har de udgivet en række albums, der hver har leveret gedigne hits til det nu imponerende bagkatalog. I 2021 udkom det anmelderroste album 'Club Promise' med bl.a. sangene 'Ensom Stjerne', 'Månelys i Rav' og titelnummeret, som allerede er blevet en nyklassiker blandt det rock-elskende koncertpublikum. Senest har Magtens Korridorer i oktober 2022 udgivet EP'en 'Nødudgang', med den smægtende smukke single 'Natsværmernætter'. Magtens Korridorer består af Johan Olsen (vokal), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys), Terkel Møhl (bas) og Anders Ramhede (trommer)
Vis kort
29 Nov Rock/Pop

Baby In Vain

Fredag den 29. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Gaffa ***** "Utilregneligt hovedværk omsvøbet af kompromisløshed". Jyllands-Posten ***** "Bandet excellerer ganske enkelt i klassisk sangskrivning og lader sig ikke diktere af de produktionsmæssige modeluner, som på kedelig vis fastlåser så mange andre plader i stærkt forudsigelige tidslommer". Politiken **** "De har ikke altid lydt som et band, der har haft styr på egne superkræfter. Det gør de nu.". Information "Man kan mærke den smidige og stærke muskulatur, der binder de tre kvinder sammen på Afterlife. Hvordan de bebor deres sange, bevæger sig igennem dem i symbiose". Undertoner ***** "En smukt afrundet, iøjnefaldende helhed, der har lige så meget emotionel tyngde som deres tidligere udgivelser havde instrumental tyngde.". Passive/Aggressive "Med deres dynamiske lyd og sans for storladen melankoli, formår Baby In Vain til gengæld at gøre hverdagens unikke dagdrømmeri til en konkret og håndgribelig oplevelse. Afterlife er en lytteoplevelse, der blidt får hverdagens søvngængeri til at føles en anelse mindre slæbende.". Det er blot nogle af de roser anmelderne kvitterede med den Københavnske trio Baby In Vain i år udgav deres tredje album "Afterlife". Baby In Vain har konstant udviklet deres lyd siden de startede i 2010, og introducerer med hvert nyt album et nyt og dybere perspektiv. Kernen har altid været deres samspil, en måde at spille på som kun er opnåelig, når man har været venner for altid. Vokalharmonier, trommer, guitarer og til tider store strygerarrangementer udgør byggestenene til "Afterlife". Mens disse værktøjer let kunne falde i nostalgiske fælder, gør Baby In Vain ikke det. De bliver i deres egen verden af samhørighed og evighed. "Albumtitlen er både ærlig, lidt over the top og hjerteskærende på samme tid. Den rummer historier om venskaber og livets rejse, det der deles, gives, fås og mistes undervejs. Det er nostalgisk, romantisk og melankolsk, noget med at acceptere, at noget slutter imens andet begynder- at sige farvel til drømme men samtidig holde fast i dem, vokse op og huske at drømme videre.". Siden bandet udgav albummet "See Through" i 2020, har bandmedlemmerne bevæget sig ud i forskellige projekter. Lola har spillet for og sammen med kunstnere som Mø, Elias Rønnenfelt og Fine. Andrea har arbejdet med sit nye band Snuggle med Liss-guitaristen og produceren Vilhelm Strange. Benedicte har dyrket soloprojektet Friends with Bene og udgivet et album som del af rock-duoen Mavourneen
Vis kort

Rikke Thomsen

Torsdag den 5. december 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 300 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Med 2021 udgivelsen "OPLAND" fik Rikke Thomsen startet en hel bevægelse i det sønderjyske. En bevægelse, som sikkert og roligt har sat sig som ringe i vandet, som et melankolsk sønderjysk ekko fra Gedser til Skagen, fra Esbjerg til København. Med sit episke og lyriske udgangspunkt, i landsbyen Blans i Sønderjylland, udfoldede Rikke Thomsen på "OPLAND" en verden af 80'er nostalgisk realisme, afmagt og savn for os. Altid med respekt for emnet, og for sig selv som hovedperson. Alle som har hørt sangene fra det fremragende 1. album, er betagede af historierne i "Vausen", "Ballebrovej nr. 2" og "Hunge Hjerte". Stemningen er fortættet og dialekten uomtvistelig, og alligevel bliver man som tilskuer draget ind i Rikke Thomsens univers med et smil på læben og en selvfølgelighed, som er påfaldende. Rikkes univers er yderst nærværende og ærligt, og man er, som tilskuer til koncerterne eller lytter af musikken, ikke i tvivl om oprigtigheden bag ordene. I efteråret 2023 udkom Rikke Thomsens nye album "Makværk", hvor der er skruetskruet gevaldigt op for intensiteten hele vejen rundt. Der bliver simpelthen gået betydeligt hårdere til stålet musikalsk og tekstmæssigt. Nogle gange er det som om hun har mest lyst til at brænde hele lortet ned. "Makværk" blev ugens album på både P4 og P5, og er blevet taget rigtigt godt imod af både radio, presse og publikum. Albummet gik direkte ind som nummer 2 på den fysiske hitliste, lige over Rolling Stones. I forlængelse af udgivelsen af "Makværk" starter Rikke Thomsen sin albumtour 2024 ud med at spille 5 eksklusive koncerter i foråret 2024. I efteråret 2024 fortsætter Rikke Thomsen og bandet ud på 2. del af den landsdækkende tour, som breder "Makværk" ud i hele kongeriget
Vis kort
12 Dec Jazz

Sunbörn

Torsdag den 12. december 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 195 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Groovy solskins-beats og virtuose, jazzy blæsere mødes hos Sunbörn (tidl. KutiMangoes), i en nyskabende, global lyd det bygger bro mellem kulturer. Bandet har udgivet 4 albums, vundet 4 DMA - senest som bedste live-band - og deres imødekommende musik har vundet gehør over hele verden. Musikken bevæger sig elegant gennem grænserne for jazz, fusion og global musik - og rummer både akustisk, håndspillet ekvilibrisme, jazzede arrangementer og moderne elektroniske klange. Bandet seneste album, Sunbörn, udkom i april '23 og repræsenterer sekstettens vision om at forene og inspirere: "Vi mennesker er alle født under den samme sol, og trods vores forskellige baggrunde og erfaringer, har vi det meste til fælles. Musikken taler til vores fælles menneskelighed i en tid, hvor verden har brug for at samles.". Musik til krop, intellekt og sjæl
Vis kort
13 Dec Rock/Pop

Pind

Fredag den 13. december 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 250 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten,
Smallegade 4, Herning
Efter at have brugt det sidste år på at finpudse ny musik i studiet, er PIND nu klar til for alvor at indtage de danske livescener igen. Det gør han blandt andet med en efterårstour, der bringer ham Danmark rundt i november og december 2024. Med den energiske single 'Ups', der i den grad er med til at understrege, hvad han har i ærmet for den kommende tid, har PIND allerede taget hul på sit musikår anno 2024. Det sidste år er blevet brugt i studiet, fuldt fokuseret, og den resulterende nye musik er klar til at se dagens lys. Det er på mange måder en helt ny PIND, men samtidig præcis som vi kender ham, som en benhård lyriker med et unægteligt musisk talent. PIND tager den nye musik og det kendte talent med sig, når han i efteråret 2024 besøger 11 danske spillesteder med sit band. PIND har allerede sine meritter, såsom introduktionen til sit unikke univers EP'en Videre (2019), der bl.a. byder på singlerne Indlæg og Plastic ft. Benjamin Hav, samt sit lyriske debutalbum LOTUS (2022). Den røde tråd gennem det hele, og det uundgåelige element i PIND som artist, er de hårdtslående, velproducerede beats, kombineret med hans stærke lyrik, der rammer lige dér hvor det skal. Og som altid, er musikken skrevet og produceret af PIND selv
Vis kort
Download denne liste som pdf