Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Struer Bibliotek

Struer Bibliotek

Smedegade 1-7
7600 Struer
Tlf: 96 84 85 00
Hjemmeside



Viser 25 events fra/efter 2. maj 2024

16 Maj Andet

Frivillighjælp med at forstå det skriftlige sprog

Torsdag den 16. maj 2024, kl. 10-12.
Pris: Fri entré
Struer Bibliotek,
Smedegade 1-7, Struer
Har du svært ved at forstå breve fra kommunen eller din læge/hospital? Eller har du brug for hjælp til at skrive, fx fordi dit danske ikke er så godt? Så har du nu mulighed for at få gratis hjælp af en dansk-faglig vejleder med mange års erfaring. Tilbuddet gælder alle med behov for hjælp til bedre at forstå skriftlige breve og dokumenter, og vejledning kan også gives til at reagere skriftligt på henvendelser. Den sproglige støtte vil blive givet individuelt, og du vil ikke blive registreret i noget kartotek.

Hjælpen tilbydes frivilligt af Agnes Bjerre, der er læreruddannet og tidligere underviser på VUC Nordjylland
Vis kort
20 Maj Undervisning

YouthCulture Cafe - for unge over 12

Mandag den 20. maj 2024, kl. 15-17.
Pris: Fri entré
Struer Bibliotek,
Smedegade 1-7, Struer
Kom og vær med når studerende fra IB-uddannelsen på Struer Gymnasium står for en eftermiddag for unge over 12 år, her er masser af sjove aktiviteter. Come and join us as students from the IB program at Struer Gymnasium host a afternoon for young people over 12 years old, featuring plenty of fun activities

Her kan du se hvad eftermiddagen kommer til at indeholde:

  1. Brætspil
  2. Twister
  3. Stak Angreb - byg hurtigt pyramider af kopper og tag dem ned igen
  4. Sandhed eller Konsekvens
  5. "Hvem er Jeg"
    • Kort med forskellige objekter/kendte personer
    • En person holder et kort på panden og stiller de andre ja/nej spørgsmål for at finde ud af, hvem de er


In English

  1. Board games
  2. Twister
  3. Stack Attack - make pyramids from cups really quickly and then dismantle them
  4. Truth or Dare
  5. "Who Am I"
    • Cards with different objects/celebrities
    • Someone holds a card on their forehead and asks the others yes/no questions to find out who they are
Vis kort
21 Maj Foredrag

Temadag om ordblindhed

Tirsdag den 21. maj 2024, kl. 16.30-19.
Pris: Fri entré
Struer Bibliotek,
Smedegade 1-7, Struer
Kom til en hyggelig eftermiddag for ordblinde voksne og unge eller forældre til ordblinde børn. Alle er velkomne. Måske har du vanskeligheder med læsning eller skriftlighed? Hvad enten du er ordblind eller bare godt kunne tænke dig at få nogle værktøjer til at styrke din læsning eller skriftlighed?

På temadagen kan du opleve:
  • Emma Trillingsgaard fortælle om sin vej gemmem skolen med ordblindhed
  • Workshop om AI (kunstig intelligens)
  • Workshop om hjælpemidler
  • Oplysning om hvilke rettigheder man har som ordblind


Sidst men ikke mindst, så slutter dagen med hygge og pizza til alle deltagere.

Arrangementet er lavet i samarbejde med VUC Holstebro-Lemvig-Struer og AOF Center midt
Vis kort
23 Maj Andet

Borgervejledningen

Torsdag den 23. maj 2024, kl. 15.30-16.30.
Pris: Fri entré
Struer Bibliotek,
Smedegade 1-7, Struer
Som borger i Struer Kommune kan du få hjælp og vejledning af kommunens borgervejleder. Mød dem torsdag i ulige uger i biblioteket. Borgervejlederens opgave er bl.a. at understøtte dialogen mellem kommunen og borgerne og hjælpe dig, hvis dialogen er gået i stå, vise vejen i systemet og hjælpe med at vejlede om klagemuligheder mv.

Borgervejlederen kan f.eks. hjælpe dig med:
  • Vejledning om, hvor i kommunen du kan henvende dig med et spørgsmål eller en klage over en afgørelse.
  • At forstå information eller en afgørelse, som du har modtaget fra kommunen.
  • Vejledning om, hvor i kommunen du kan henvende dig med en klage over den måde kommunen har behandlet din sag på.
Borgervejlederen kan f.eks. ikke hjælpe dig med:
  • At ændre på afgørelsen i din sag.
  • At behandle klager over politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m.
  • At behandle klager om ansættelser ved kommunen.


Læs mere om Borgervejledningen her.
Vis kort
5 Jun Historisk

Michael Jarlner: En hel verden går til valg - snart er det din tur

Onsdag den 5. juni 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 30 kr
Struer Bibliotek,
Smedegade 1-7, Struer
Kom til grundlovsmøde om verdensdemokratiet i lyset af Europa-Parlamentsvalget med international kommentator ved Politiken Michael Jarlner. Snart skal vi igen til valgurnerne, når der er valg til Europa-Parlamentet. Det er bare et valg blandt rigtig mange rundt om i verden. Faktisk er 2024 et historisk stort valgår.

Nogle kalder det også et Voldemort-valgår: Alt det 'unævnelige' kunne ske... Donald Trump kunne f.eks. komme tilbage, og Vladimir Putin er allerede 'genvalgt'. Og nu kan EP-valget blive en stor sejr for Europas nationalister. Michael Jarlner, international kommentator ved Politiken og hyppig gæst i radio og tv, trækker trådene op: Hvad er det for en verden, der går til valg? Hvad er det for en verdensorden, vi skal forstå? Og hvad er det egentlig, vi skal tage stilling til ved valget til Europa-Parlamentet? Hvilken forskel gør min stemme?

Michael Jarlner er cand.polit og mangeårig international redaktør - nu international kommentator - samt techredaktør og lederskribent ved dagbladet Politiken. Han er medforfatter til en stribe bøger, senest den anmelderroste Overvågning på Arbejdspladsen. Han er fast deltager ved World Economic Forum og blandt få internationalt udvalgte moderatorer.

Billetprisen på 30 kr. dækker for kaffe og noget sødt til ganen.

Arrangementet er støttet af Europa-Kommissionen
Vis kort
Download denne liste som pdf