Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner

Viser 4 events mellem 23. apr. og 22. maj 2024

Multikulturdag

Lørdag den 27. april 2024, kl. 11-14.
Pris: Fri entré
Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Herning
Kom og mød Hernings mange kulturer til en multikulturel verdensmålsdag. Kom og mød nogle af alle de andre kulturer Herning også byder på.
I samarbejde med Hernings forskellige etniske foreninger fyldes biblioteket med stande og udstillinger fra og om andre kulturer.
Så kom og mød repræsentanter fra forskellige indvandrer- og flygtningegrupper. Få mere viden om det liv de kommer fra, oplev underholdning fra andre steder i verden, og få indblik i Hernings mange kulturer.

Multikulturdagen er en del af verdensmålsugen, UGE17, med fokus på partnerskaber.

UGE17
Plante-bytte-dagen er en del af UGE17 - Bibliotekernes verdensmålsuge. UGE17 er en landsdækkende temauge omkring FN's 17 verdensmål. Den tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN's verdensmål for bæredygtig udvikling - sammen med en masse samarbejdspartnere, både nationalt og lokalt.

Se alle arrangementer i UGE17 her >>
Vis kort

Eventyrlig Dialog - H.K.H. Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen

Søndag den 26. juni 2022 til søndag den 30. juni 2024, 10:00-16:00.
Pris: Entré: Voksne 85 kr; pensionister, studerende, grupper over 8 pers. 70 kr; børn u/18 GRATIS
Hjemmeside: Se hjemmeside
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1-3, Herning
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum har atter den glæde at kunne præsentere Prins Henriks skulpturer i dialog med malerier af Carl-Henning Pedersen i udstillingen Eventyrlig Dialog, som tager udgangspunkt i udstillingen af samme navn fra 2017-18. Baggrunden for udstillingen er den permanente overdragelse af store dele af Prins Henriks populære skulptursamling til museet, som officielt fandt sted lørdag den 25. juni 2022, hvor Dronning Margrethe besøgte museet. Derudover deponerer Dronningen for en årrække at antal værker fra sin private samling af Prinsens skulpturer, som også kan ses på udstillingen.

Eventyrlig Dialog
Eventyrlig Dialog er et kunstnerisk møde mellem H.K.H. Prins Henriks monumentale skulpturer og CoBrA-kunstneren Carl-Henning Pedersens fabulerende billedunivers. Det er samtidig et møde mellem to magiske universer, hvor fantasien ad snørklede veje fører os til en ny verden, hvor fabler lever sammen med virkeligheden, og hvor drømme går i opfyldelse.

Fælles for de to kunstnere er bl.a., at de i deres kunst ikke tegner et én til én-billede af den sete virkelighed, men begge skaber et dybt personligt og digtende univers, der nok har rod i virkeligheden, men i sin yderste instans er fantasiens og eventyrets. Vi oplever det i Prins Henriks dyreskikkelser og væsener, der boltrer sig i grænselandet mellem virkelighed og fabel, og i Carl-Henning Pedersens drømmende billedkunst, hvor tid og sted vokser sammen i evighedsbilleder.

Så træd ind i de magiske verdener, og vær parat til at vandre rundt blandt mytiske dyr og kraftfulde væsener i et vibrerende univers
Vis kort

Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum - Lokale Fortællinger

Mandag den 1. januar til tirsdag den 31. december 2024, kl. 11.
Pris: Entré: 20 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum, Godthåbsvej 10, Struer
Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum. Man får en introduktion til jernbanehistorien og en gennemgang af samlingen med mulighed for selv at se videre bagefter.

Ingen booking nødvendig.
Info på havn-rasmussen@webspeed.dk

Kontakt: mail@struermuseum.dk / 97 85 13 11 / 40 93 84 69
Vis kort
23 Apr Installation

Angli Avantgarden

Søndag den 19. november 2023 til onsdag den 30. november 2033, 10:00-16:00.
Pris: Entré: Voksne 85 kr; pensionister, studerende, grupper på min. 8 pers.; 70 kr; børn u/ 18 år GRATIS
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1-3, Herning
Dyk ned i den spændende historie om den visionære skjortefabrikant Aage Damgaard, der i 1950erne og 1960erne satte markante spor i såvel tekstilindustrien som kunsthistorien ved at ansætte kunstnere på sin fabrik - Angli - i Herning. I disse år er det 70 år siden, at skjortefabrikant Aage Damgaard udfordrede konventionerne ved for første gang at invitere kunstnere til Angli-fabrikken i Herning og derved forene kunst og arbejde på systuerne.

Kunstnere som Paul Gadegaard, Sven Dalsgaard, Svend Wiig Hansen, Carl-Henning Pedersen, Robert Jacobsen og Piero Manzoni var med til at forme det avantgardistiske kunstfelt på Angli, alt imens Miles Davis flød ud af højtalerne, og Aage Damgaard inviterede til fabrikskoncerter i arbejdstiden. Her optrådte kunstnere som Wanda Tworek, Victor Cornelius og Lulu Ziegler i kantinen, hvor musikken, billederne og kunstdebatten uundgåeligt kom ind under huden på alle - ansatte som besøgende - der havde deres gang på fabrikken og i miljøet rundt om.

Damgaards initiativ og mod hyldes i udstillingen Angli Avantgarden, der sætter både lyd og billede på det innovative og kunstneriske miljø skabt på Angli dengang.

Udstillingen er en del af projektet Kunsten & Klangen, der blev søsat på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i 2018 med ønsket om "at lade kunsten tale om kunsten". Museet engagerede den danske komponist Ditte Rønn som 'huskomponist' til hvert år at skabe et nyt lydværk med afsæt i museets samling, hvilket i årene siden har skabt spændende og unikke oplevelser for museets gæster. Med afsæt i det kunstneriske og musikalske miljø på Angli har Ditte Rønn således skabt LP'en "Angli Avantgarden", der udkom i forbindelse med Moor Jazz Festival 2022 og allerede nu kan erhverves i museumsshoppen, men også vil kunne opleves i forbindelse med udstillingen
Vis kort
Download denne liste som pdf