Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner

Viser 37 events mellem 3. maj og 1. jun. 2024

27 Maj Andet/Ukendt

Det vi mener - Koncert

Mandag den 27. maj 2024, kl. 19-20.15.
Pris: Entré: 95 kr
HEART - Herning Museum of Contemporary Art, Bitten og Aage Damgaards Plads 2, Herning
MidtVest Pigekor har dette forår gennemgået et huskunstnerforløb med komponisten Niels Bjerg. Projektet er støttet af Statens Kunstfond. Under overskriften "Det vi mener - om kriser og arv" har pigerne skrevet tekst og musik og sat deres egen stemme og holdning til musikken - en spændende og til dels udfordrende proces med at finde ud af, hvad ens egen mening egentlig er.

Niels Bjerg har brugt de unges materiale til at komponere små værker, som præsenteres som en del af koncerten. Den anden del af koncerten består af pigekorets øvrige repertoire, hvor der gemmer sig mulige, fremtidige pigekor-hits samt sommerlige toner, der kalder på blomstertiden og den danske sommer
Vis kort
27 Maj Andet/Ukendt

Det vi mener - Arbejdsdemonstration og Mini koncert

Mandag den 27. maj 2024, kl. 19-20.15.
Pris: Entré: 25 kr Køb/bestil billet
HEART - Herning Museum of Contemporary Art, Bitten og Aage Damgaards Plads 2, Herning
MidtVest Pigekor har dette forår gennemgået et huskunstnerforløb med komponisten Niels Bjerg. Projektet er støttet af Statens Kunstfond. Under overskriften "Det vi mener - om kriser og arv" har pigerne skrevet tekst og musik og sat deres egen stemme og holdning til musikken - en spændende og til dels udfordrende proces med at finde ud af, hvad ens egen mening egentlig er.

Niels Bjerg har brugt de unges materiale til at komponere små værker, som præsenteres under koncerten. Den anden del af koncerten består af pigekorets øvrige repertoire, hvor der gemmer sig mulige, fremtidige pigekor-hits samt sommerlige toner, der kalder på blomstertiden og den danske sommer
Vis kort
27 Maj Andet/Ukendt

MandagsMusik, Søndbjerg Kirke

Mandag den 27. maj 2024, kl. 19.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Søndbjerg kirke, Ballevej 3, Thyholm
Den sidste mandag aften i måneden betyder, at der er koncert et sted i pastoratet. Mandag 27. maj kl. 19:30 kan I opleve West Road Holylake i Søndbjerg Kirke. Fri entré. Arr.: Menighedsrådendes Fællesudvalg.
Vis kort
27 Maj Andet/Ukendt

Forårskoncert med Hedekoret

Mandag den 27. maj 2024, kl. 19.30-20.30.
Pris: Fri entré
Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Herning
Hedekoret synger holdbare hits. Er du klar til at tage en tur tilbage til den nærmeste musikalske fortid? Så er Hedekorets forårskoncert den 27. maj lige noget for dig!
Hedekoret vil fejre foråret med nye og ældre forårssange og tage publikum med på en nostalgisk musikrejse med fokus på firserne og fremad som f.eks. "En kort en lang", "Sømand af verden" og "Ud under åben himmel", klassikere, der stadig formår at fange publikums hjerte med smukke melodier og poetiske tekster. Også nyere sange med Sanne Salomonsen og Adele vil blive omsat til Hedekorets flerstemmige harmonier på en helt ny og rørende måde.

Hedekoret er et af Hernings førende kor. I sin nuværende form blev koret dannet i 1970, men har rødder tilbage til 1920'erne. Koret ledes af Mette Flodgaard, og består i øjeblikket af omkring 40 dygtige og glade sangere med en god fordeling i de 4 stemmegrupper sopran, alt, tenor og bas. Koret mestrer stort set alle musikgenrer, men har i forårets koncert lagt vægten på moderne rytmiske toner.

Alle er velkomne. Man skal ikke tilmelde sig, så det er først-til-mølle, hvis man vil have en stol at sidde på
Vis kort
28 Maj Andet/Ukendt

Byfestkoncert v/Lone Slot Nielsen

Tirsdag den 28. maj 2024, kl. 19.
Sinding Kirke, Sinding Kirkevej 3, Herning
Vis kort
1 Jun Andet/Ukendt

Koncert med Ensemble 1585

Lørdag den 1. juni 2024, kl. 16-18.
Holstebro Kirke, Kirkepladsen 2, Holstebro
Vis kort
1 Jun Andet/Ukendt

Scott Bradlee's Postmodern Jukebox

Lørdag den 1. juni 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 375 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning
Lørdag 1. juni 2024 kl. 20.00. For første gang præsenterer MCH det storhittende musikfænomen 'Scott Bradlee's Postmodern Jukebox', når de 1. juni 2024 fylder MCH Herning Kongrescenter med vellyd og herlig stemning. Koncerten er en del af deres verdensturné 'The 10 Tour', der gør ganske få stop i Danmark, og som fejrer deres 10-års jubilæum.

Pop-jazz-sensationen fra New York City er kendt for deres innovative twist af klassisk lyd, når de serverer en unik fusion af de mest genkendelige hits fra vores nutid og charmerende vintage-patina. Ikoniske pophits og moderne ørehængere forenes med klassiske genrer såsom 1920'er-jazz, swing og Motown i dette unikke musikformat, og det hele fremføres af nogle af verdens bedste sangere, dansere og musikere. Og det swinger!

Fra kælderprojekt til Youtube-fænomen

Da den amerikanske musiker og pianist Scott Bradlee startede sit musikalske tidsrejse-projekt for over 10 år siden fra sin kælderlejlighed i Queens, New York, blev en viral succes født. For siden da er Postmodern Jukebox' videoer blevet en international Youtube-sensation, og det førte hurtigt til udsolgte og anmelderroste shows i USA og Europa.

Ti år og to milliarder Youtube-visninger senere er de populære Postmodern Jukebox-shows blevet en årlig musiktradition for hundredtusinder af dedikerede fans verden over. Med udgangen af 2023 har Postmodern Jukebox optrådt med 937 shows i 44 lande på fem kontinenter.

Forestil dig 'The Great Gatsby' møder 'Sinatra at the Sands' møder 'Tilbage til fremtiden'. Sådan beskriver de selv deres herlige og forfriskende mix af musikgenrer.

De har tidligere spillet for fyldte sale i Danmark, og nu kan du opleve en blændende live-optræden fra 'Scott Bradlee's Postmodern Jukebox' på deres første besøg i MCH Herning Kongrescenter. Bliv blæst bagover af en swingende stemning og lækker musik fremført af fantastiske musikere og sangere, og del denne livsbekræftende oplevelse med familie og venner - på årets første sommerdag. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Vis kort
Download denne liste som pdf